1. Hjem
  2. >
  3. > Nyheder
  4. > Sommerblomsterløg giver liv i haven

Sommerblomsterløg giver liv i haven

Bier og sommerfugle sværmer rundt og gør din grønne oase smuk. Disse fantastiske insekter gavner også biodiversiteten. Hvis du gerne vil nyde synet af bier og sommerfugle i din have, så skal der være masser af blomster. Hvad er det perfekte valg? Sommerløg!

Pollen og nektar

Når du nyder synet af sommerfuglenes farvestrålende vinger og lytter til biernes søde summen, så er det næsten som at være i en skov. Faktisk har bierne og sommerfuglene altid travlt med at finde flere blomster med pollen og nektar. Men mange af disse blomster forsvinder, efterhånden som byområderne breder sig. Når du fylder din have eller altan med blomster, kan du både nyde synet af insekterne og give dem den føde, som de har brug for.

202286_aangepast.jpg 210439_aangepast.jpg

29854_aangepast.jpg 202285_aangepast.jpg 

Flagrende sommerfugle

Hvordan får man flere sommerfugle i haven? Det er ikke så svært. Sommerfugle har først og fremmest brug for solens varme, da den opvarmer deres kroppe og vinger. De har også brug for blomster, der producerer sirupslignende nektar, som de kan nå ned til ved hjælp af deres lange tunge – eller snabel. Denne nektar indeholder ikke alene sukker, men også små mængder proteiner og vitaminer, som især hunnerne har brug for til at producere æg. Hvis du har masser af blomster med et højt nektarindhold i din have, dukker sommerfuglene op i løbet af ingen tid.

212941_aangepast.jpg

212952_aangepast.jpg

Travle bier

Bier er afgørende for biodiversiteten. Vidste du, at insekter bestøver mere end 75 % af vores marker? Honningbier, enlige bier og humlebier er vigtige bestøvere, der har brug for gode kilder til pollen og nektar. Hvorfor vente? Giv bierne føde ved at plante sommerblomsterløg i haven eller på altanen. De blomster, der danner mest pollen og nektar, er Montbretia, dahliaer, pragtskær (Liatris) og gladiolusser. Hvis du planter dem, kommer der hurtigt masser af bier og sommerfugle.

223423_aangepast.jpg

Del denne side:
To Nyheder